Hullet i droneforsvaret er beslutningen — ikke sensoren.
Pre-revenue, stifterfinansieret og en tidlig prototype på TRL 3 — softwaren; den fysiske kæde er ikke bygget. Ingen ekstern finansiering rejst — NATO DIANA 2027-ansøgningen blev ikke udvalgt, august 2026. Herunder står markedet med kilder, hvad der adskiller VAERN, køreplanen — og hvad pengene skal bruges til.
Billige droner. Stigende suverænitet.
En hverdagstrussel
Billige droner når nu kritisk infrastruktur og styrker — se de dokumenterede hændelser på forsiden.
Ukraine har vist regnestykket
Billige droner slår dyrt materiel ud. Lektien for alle andre: detektion og beslutning skal være lige så billige og hurtige som truslen.
Europa investerer
Europæiske forsvarsbudgetter stiger, og forsyningssuverænitet er blevet et indkøbskriterium.
Markedsmulighed — som intervaller, med kilder.
| Segment | Interval | Kilde |
|---|---|---|
| Globalt anti-UAV / counter-drone | ~14,4 mia. USD (2026) → ~55,3 mia. USD (2034) | Fortune Business Insights |
| Europæisk counter-UAS | ~1,24 mia. USD (2025) → ~4,16 mia. USD (2030) | MarketsandMarkets |
| Ukrainsk drone-anskaffelse (2025) | ~4,5 mio. enheder (~2,7 mia. USD) | Ukraines forsvarsministerium |
Estimater varierer efter kilde.
Europæiske finansieringsinstrumenter
| Instrument | Ramme |
|---|---|
| EDIP | ~1,5 mia. EUR frem til 2027. |
| EDIRPA | ~300 mio. EUR; kræver ≥65 % EU-komponenter. |
| SAFE | Lån. |
| NATO DIANA 2027 | 100.000 EUR + op til 300.000 EUR på mission-sporet (TRL 4–7). Dette er programmets ramme — ikke finansiering, VAERN har modtaget. |
Bygget til det, indkøb og etik kræver.
- Dual-use & forklarlig — passer til indkøb og etik.
- Operatør støttet af AI for enhver konsekvensbeslutning.
- Software-defineret, modulær & leverandøruafhængig — integrerer eksisterende og andenparts sensorer.
- Mobilt og deployerbart — dynamisk opsætning til kampplads eller fast installation.
- Europæisk forsyningskæde — suverænitet.
- Partnereffektor-model — net, kinetik og RF via autoriserede partnere; VAERN holder beslutningen.
- Bygget efter de danske ejerskabsregler — og efter kravene for europæisk støtte.
Hvor vi er — og hvad der er næste skridt.
Modenhed: softwaren — HAMMER CONSOLE v4.24 — er en tidlig prototype på TRL 3, på simulerede data. Den fysiske kæde med partnersensorer og -effektorer er ikke bygget. Målet er TRL 5: laget valideret i et relevant miljø — rigtige sensorer på en rigtig lokation. MVP'en kører C2-beslutningslaget — ét fusioneret luftbillede, forklarlig klassifikation, operatørens godkendelse — med simulerede, effektoragnostiske interceptorkommandoer. Konsollen kan ses i en guidet demo.
Ingen ekstern finansiering, pilot eller kontrakt hævdes. NATO DIANA 2027-ansøgningen (indsendt 3. juli 2026) blev ikke udvalgt, august 2026.
VI BYGGER SELVSoftware- og integrationslaget: HAMMER (operatørkonsol og C2), CORE (forklarlig edge-AI) og NEXUS (datalink-software og integration). Det er det lag, der binder sensorer og effektorer sammen til ét mobilt system — med et menneske ved knappen.
PARTNERE LEVERERPartnerleveret radar, passiv RF, EO/IR, kommunikationshardware og autoriserede effektorer er planlagte dele af systemet. VAERNs rolle er software og integration. Leverandører, grænseflader og valideringsaktiviteter skal aftales; der leveres ikke et fysisk system i dag.
STATUS I DAGSoftwaren findes: HAMMER CONSOLE v4.24 viser arbejdsgangen — detektion, klassifikation, to-trins autorisation og audit-log — på simulerede data. Modenhed: TRL 3 for softwaren. Den fysiske kæde med partnersensorer og -effektorer er ikke bygget endnu. Ingen kunder, ingen omsætning, ingen ekstern finansiering, ingen partnerskabsaftaler — endnu.
PARTNERSKABERPartnerskaber: ingen aftaler indgået endnu. Systemet designes til åbne standarder — SAPIENT og ASTERIX — så det kan aflevere spor til nationale og eksisterende C2-systemer. Det, vi søger nu: sensorleverandører med åbne grænseflader, autoriserede effektorpartnere inden for net, kinetiske interceptorer og RF-jamming, en integrator og et testområde i Danmark.
- Maj 2024Virksomheden registreretCVR 44839806, enkeltmandsvirksomhed, Odense.
- 2026Første MVPMVP'en demonstrerer C2-beslutningslaget med simulerede, effektoragnostiske interceptorkommandoer.
- Juli 2026NATO DIANA 2027 — ikke udvalgtAnsøgning indsendt 3. juli 2026; afslag august 2026.
- PlanlagtOmdannelse til ApSKapital- og bestyrelsessammensætning sættes efter de danske regler om ejerskab af forsvarsmaterielvirksomheder.
- 2027 →Frontvalidering (BRAVE1) og første danske pilotHensigt. Ingen ansøgning indsendt, ingen aftale indgået.
VAERN sælger beslutningslaget. Effektorer er andres produkt.
VAERN bygger og sælger software- og integrationslaget — og leverer det pakkede, mobile system med partnersensorer og -effektorer; effektorerne forbliver partnerens produkt. Software-defineret C2 og sensormesh er det, vi selv leverer og tager betaling for — pr. lokation, med integration af de sensorer, der allerede står der. Effektorerne fremstilles og leveres af autoriserede partnere under deres egne tilladelser — VAERN integrerer dem i laget, men selve effektoren er partnerens produkt. Prissætningen er ikke fastlagt; vi er pre-revenue.
Danmark → fronten → NATO.
Validering i Danmark, derefter ved fronten, derefter alliance-bredt gennem NATO-kanaler.
Hvor VAERN passer ind.
Primes (hovedleverandører)
Elbit, Leonardo, Hensoldt, Lockheed Martin/L3Harris, Northrop Grumman, Raytheon, Rafael.
Sensor-specialister
DroneShield, Dedrone, MyDefence.
Software / autonomi
Anduril.
Danske navne & europæiske startups
Weibel og Terma; startups som TYTAN (Tyskland).
Det, der adskiller VAERN, er smalt og bevidst. Vi påstår ikke at have bedre sensorer eller bedre effektorer — dem fremstiller vi ikke i dag; net, kinetiske interceptorer og RF-jammere leveres af autoriserede partnere, og egen udvikling er en kapitalbeslutning, ikke en påstand. Vi påstår laget, der samler alle andres i ét billede og én beslutning med et ansvarligt menneske bag.
Et dansk stiftende team under opbygning.
Rasmus Møller Jørgensen, 23 år, Odense. Tre år i Forsvaret — Hæren og Flyvevåbnet — uddannet mekaniker og svæveflyver gennem næsten ti år. Han samler nu et dansk stifterteam med ingeniørkompetencer, sat sammen så virksomheden også efter omdannelsen til ApS lever op til de danske ejerskabsregler. Hele baggrunden står på virksomhedssiden.
Blød finansiering, tilskud og partnere — for at nå TRL 5. Ikke en prissat runde.
Det skal pengene bruges til: beslutningslaget valideret med rigtige sensorer i et relevant miljø (TRL 5), omdannelsen til ApS og en første dansk pilotlokation. Ingen partnerskabsaftaler indgået endnu. De partnere, vi leder efter: sensorleverandører med åbne grænseflader, autoriserede effektorpartnere inden for net, kinetiske interceptorer og RF-jamming, og et pilotsted i Danmark.
Fremadrettede oplysninger; ikke et udbud af værdipapirer.