Dronehændelser i Danmark og Europa: siden september 2025 har droner og dronemeldinger lukket lufthavne i fem lande.
Dronemeldinger har standset trafikken i timevis i lufthavnene i København, Aalborg, Oslo, München og Bruxelles, og fire polske lufthavne, bl.a. Warszawa Chopin, lukkede midlertidigt, da droner fløj ind i polsk luftrum. Der er meldt droner over flyvestationer, havne og kraftværker; droner, der fløj ind fra russisk luftrum, har ramt energianlæg i Estland og Letland; og en drone med sprængladning blev fundet i en tysk lufthavn. Herunder: hvad der skete, hvad det førte til, og hvad myndighederne har bekræftet — med kilder til hver hændelse.
Sådan læses mærkerne
Droner bekræftet af myndighederne
Myndighederne har bekræftet, at der var droner, fx ved at finde en drone eller følge den på radar.
Droner observeret af myndighederne
Politi eller forsvar oplyser, at der blev set droner, men ingen drone er fundet.
Lukning bekræftet · droner hverken påvist eller afvist
En lukning er bekræftet; om der var droner, er hverken påvist eller afvist.
Rapporteret — ikke bekræftet
Meldt af virksomheden bag anlægget, vidner eller medier, men ikke bekræftet af myndighederne.
Opklaret — ikke en drone
Undersøgt og opklaret som noget andet end en drone. Ingen poster endnu.
Ingen gerningsmand identificeret
Ingen myndighed har udpeget, hvem der fløj dronerne.
Tilskrivning som udtalt af …
Vi gengiver kun en tilskrivning, som en myndighed har udtalt den, og nævner myndigheden.
Gå til
Nøgletal
Dronehændelser i tal.
ca. 4 timer
Flytrafikken i Københavns Lufthavn stod stille efter dronemeldinger, 22.–23. sep. 2025
Tallene er gengivet, som hver kilde offentliggjorde dem, på den viste dato. Optællinger gælder meldinger, ikke bekræftede droner, medmindre teksten siger andet.
Hver hændelse har to separate mærker: hvad myndighederne har bekræftet om dronerne, og om en myndighed har udpeget, hvem der stod bag. Resuméerne er skrevet med egne ord; kilderne står under hver hændelse.
Lufthavne
6 hændelser
· Tyskland
Lufthavnen i Leipzig/Halle, Sachsen
Droner bekræftet af myndighederneTilskrivning som udtalt af den tyske forbundsregering
Drone med sprængladning fundet i lufthavnen i Leipzig/Halle; flytrafikken standset om natten
Natten mellem 4. og 5. august 2026 fandt en lufthavnsmedarbejder en drone med en sprængladning i fragtområdet ved den sydlige bane. Forbundspolitiet fjernede detonatoren. Flytrafikken blev standset, og nordbanen åbnede igen samme nat. Den tyske regering har siden tilskrevet Rusland angrebet.
Konsekvens: Et fragtfly, der afbrød sin landing, stødte sammen med et formodet andet ukendt flyvende objekt og landede i Hannover med lettere skader. Andre fly blev omdirigeret. Den 1. september meddelte Tyskland bl.a., at Ruslands generalkonsulat i Bonn lukkes.
Stadig uafklaret: Hvem der udførte operationen på stedet. Ruslands ambassadør afviste beskyldningen som udokumenteret.
Lukning bekræftet · droner hverken påvist eller afvistIngen gerningsmand identificeret
Dronemeldinger standser trafikken i lufthavnene i Bruxelles og Liège
Om aftenen den 4. november 2025 standsede den belgiske flyveledelse to gange trafikken i Brussels Airport, omkring kl. 20 og kl. 22, efter dronemeldinger. Lufthavnen i Liège lukkede også. Belgiens forsvarsminister erkendte senere, at mange af periodens dronemeldinger var falske.
Konsekvens: Brussels Airport opgjorde 41 aflyste og 24 omdirigerede fly om natten og flere aflysninger dagen efter; 400–500 passagerer overnattede i terminalen. Charleroi standsede trafikken i ca. 20 minutter. Ifølge indenrigsministeren standsede Bruxelles og Liège trafikken ni gange i november og december.
Stadig uafklaret: Om der var droner, og i så fald hvem der fløj dem. Et faktatjek fra VRT NWS viste, at mange billeder, der blev delt som droner over Brussels Airport, viste helikoptere eller fragtfly. Den føderale anklagemyndighed havde ingen konklusion i april 2026.
Droner observeret af myndighederneIngen gerningsmand identificeret
Münchens lufthavn standser flytrafikken to nætter i træk efter droneobservationer
Den 2. oktober 2025 blev der meldt droner ved hegnet og siden på selve lufthavnens område. Trafikken blev trappet ned fra kl. 22.18, og begge baner var lukket til tidligt om morgenen. Aftenen efter meldte politipatruljer om to droner på samme tid ved nord- og sydbanen, og trafikken stoppede igen.
Konsekvens: Første nat: 17 fly aflyst og 15 omdirigeret. Anden nat: 23 ankomster omdirigeret, 12 aflyst og knap 3.000 passagerer strandet. Den 4. oktober aflyste flyselskaberne omkring 170 af over 1.000 planlagte starter og landinger.
Stadig uafklaret: Hvem der fløj dronerne, og hvilken type de var. Dronerne forsvandt, før de kunne identificeres, og ingen er udpeget.
Lukning bekræftet · droner hverken påvist eller afvistIngen gerningsmand identificeret
Aalborg Lufthavn lukket om natten efter meldinger om flere droner
Kl. 21.44 den 24. september 2025 fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om flere droner over Aalborg Lufthavn, der deler bane med Flyvestation Aalborg. Sidste observation blev registreret kl. 00.54. I juni 2026 meddelte politiet, at droneaktivitet hverken kunne påvises eller afvises.
Konsekvens: Flytrafikken standset i flere timer om natten; Reuters oplyste om tre omdirigerede fly. Aftenen efter blev luftrummet kortvarigt lukket igen på en mistanke, som politiet ikke kunne bekræfte.
Stadig uafklaret: Om der var droner, og i givet fald hvem der fløj dem.
Lukning bekræftet · droner hverken påvist eller afvistIngen gerningsmand identificeret
Københavns Lufthavn lukket i cirka fire timer efter meldinger om droner
Om aftenen den 22. september 2025 standsede Naviair alle starter og landinger i Københavns Lufthavn efter meldinger om to til tre droner i nærheden. Trafikken blev genoptaget omkring kl. 00.30. I juni 2026 meddelte Københavns Politi, at droneaktivitet hverken kunne påvises eller afvises.
Konsekvens: Starter og landinger standset i cirka fire timer. De første opgørelser lød på omkring 100 aflyste fly, 31 omdirigeringer og cirka 20.000 berørte passagerer.
Stadig uafklaret: Ifølge politiet er tre objekter, der blev set i luften, fortsat uidentificerede, og ingen er draget til ansvar.
Lukning bekræftet · droner hverken påvist eller afvistIngen gerningsmand identificeret
Luftrummet over Oslo Lufthavn lukket i cirka tre timer efter mulige droneobservationer
Sent den 22. september 2025, samme aften som Københavns Lufthavn lukkede, fik politiet meldinger om mulige droner nær Oslo Lufthavn Gardermoen. Luftrummet blev derefter lukket til omkring kl. 03.30. Politiet kaldte observationerne mulige, men ubekræftede, og henlagde sagen i november 2025.
Konsekvens: Omkring 12 fly berørt; indgående fly omdirigeret. Avinor bekræftede senere, at lufthavnens dronedetektionssystem havde været ude af drift i omkring 19 timer, og at det bidrog til lukningen.
Stadig uafklaret: Om der var droner. Politiet henlagde sagen efter bevisets stilling; forinden havde det afhørt lufthavnens personale og gennemgået kameraoptagelser.
Droner bekræftet af myndighederneTilskrivning som udtalt af Ukraines udenrigsminister
Drone rammer olielager i Rēzekne efter at være fløjet ind i Letland fra Rusland
Den 7. maj 2026 fløj tre droner ind i Letland fra Rusland; to styrtede ned, og én ramte et olielager i Rēzekne og skadede fire tomme tanke. Letlands væbnede styrker oplyste, at oprindelsen ikke var bekræftet, men gav Rusland ansvaret, da russisk elektronisk krigsførelse kan aflede ukrainske droner.
Konsekvens: Ingen kom til skade, og en brand blev hurtigt slukket. Skoler lukkede i to kommuner, og luftrummet under ca. 6 km i den østlige grænseregion var begrænset til omkring kl. 18. Beboerne fik først varsel på mobilen efter nedslaget. Forsvarsministeren gik af den 10. maj.
Stadig uafklaret: Den 10. maj sagde Ukraines udenrigsminister, at dronerne var ukrainske og var blevet ledt ud af kurs af russisk elektronisk krigsførelse. Letlands strafferetlige efterforskning af oprindelsen fortsatte.
Droner bekræftet af myndighederneIngen gerningsmand identificeret
Drone fra russisk luftrum ramte en skorsten på et estisk kraftværk
Kl. 03.43 den 25. marts 2026 ramte en drone, der var fløjet ind i estisk luftrum fra Rusland, en skorsten på Auvere-kraftværket nær den russiske grænse. Ingen kom til skade. Ifølge regeringen krydsede flere droner grænsen samme morgen under et ukrainsk angreb på den russiske havn Ust-Luga.
Konsekvens: Operatøren Enefit Power meldte ingen umiddelbar skade på værket og ingen væsentlig påvirkning af elsystemet. Regeringen holdt hastemøde, og en offentlig varsling gik til hele landet i stedet for kun til den berørte region.
Stadig uafklaret: Om dronen kom ud af kurs eller blev styret. Rigsanklageren oplyste, at den ikke var rettet mod Estland. Ifølge de kilder, vi har kontrolleret, var efterforskningen stadig i gang.
Rapporteret — ikke bekræftetIngen gerningsmand identificeret
Droner meldt over atomkraftværket Doel ved Antwerpen
Om aftenen den 9. november 2025 blev der meldt droner over atomkraftværket Doel ved Antwerpen. Operatøren Engie bekræftede observationen, oplyste, at dronerne fløj over værket uden tilladelse, og at driften ikke blev påvirket. Det nationale krisecenter oplyste, at det fulgte situationen.
Konsekvens: Driften blev ikke påvirket ifølge operatøren. Samme aften standsede lufthavnen i Liège trafikken efter andre dronemeldinger.
Stadig uafklaret: Hvor mange droner der var (de første meldinger sagde tre, operatøren senere fem), og hvem der fløj dem.
Rapporteret — ikke bekræftetIngen gerningsmand identificeret
Droner meldt over et marineværft, et kraftværk og andre anlæg i Kiel
Fra aftenen den 25. september 2025 blev der meldt droner over et marineværft, et kraftværk, universitetshospitalet og Kielerkanalen; et raffinaderi i Heide blev også nævnt. Delstatens indenrigsminister sagde i et landdagsudvalg, at der var meldt om flyvende objekter af forskellig type og størrelse.
Konsekvens: Der blev ikke meldt om skader. Anklagemyndigheden indledte en efterforskning, og delstatsregeringen oplyste, at mistanke om spionage og sabotage undersøges. Slesvig-Holsten oplyste, at delstaten styrker sit droneforsvar sammen med de øvrige nordtyske delstater.
Stadig uafklaret: Hvem der fløj dronerne, og hvorfor. Myndighederne har ikke givet flere detaljer med henvisning til efterforskningen.
Sortehavet ved gasprojektet Neptun Deep, ca. 80 sømil øst for Constanța
Droner bekræftet af myndighederneIngen gerningsmand identificeret
Havdrone med sprængstof stoppet ved gasprojektet Neptun Deep i Sortehavet
Den 20. august 2026 meldte et handelsskib om en drivende havdrone i Rumæniens eksklusive økonomiske zone ved gasprojektet Neptun Deep. Et rumænsk F-16-fly ramte den med maskinkanon, og flådens ammunitionsrydningshold uskadeliggjorde den derefter. Kontrollen bekræftede, at den bar sprængstof.
Konsekvens: Forsvarsministeriet nedsatte en kommandocelle og besluttede i samråd med præsidenten at ødelægge dronen for at beskytte de flere hundrede mennesker, der arbejdede på platformen. Få dage før var en dronevinge bjærget i samme område.
Stadig uafklaret: Der er ikke offentliggjort en teknisk oprindelse. Forsvarsministeren oplyste, at Ukraine havde bekræftet, at den ikke var ukrainsk.
Droner observeret af myndighederneIngen gerningsmand identificeret
Politipatrulje så flere droner over Køge Havn om natten
Omkring kl. 22.30 den 3. januar 2025 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om flere droner over Køge Havn og Marina. En patrulje så, hvad politiet mener var fire; de sidste forsvandt ud over havet omkring kl. 01.16. Der var ikke givet tilladelse til droneflyvning. PET blev orienteret.
Konsekvens: Ingen lukninger. Politiet indledte en efterforskning og fik flere anmeldelser i dagene efter; ifølge politiet kunne nogle af de senere observationer være fly på en justeret indflyvning til Københavns Lufthavn.
Stadig uafklaret: Hvem der fløj dronerne, og hvorfor. Politiet betragtede spionage som én af flere hypoteser, ikke stærkere end de andre. Vi har ikke fundet en offentliggjort konklusion.
Droner observeret af myndighederneIngen gerningsmand identificeret
Droner over flybasen Kleine-Brogel tre nætter i træk
Der blev meldt droner over Kleine-Brogel, Belgiens F-16-base, fra 31. oktober til 2. november 2025. En politihelikopter og politibiler forfulgte en af dem, og en jammer blev forsøgt, uden held. Forsvarsministeren sagde, at det lignede en spionageoperation, men kunne ikke sige, hvem der stod bag.
Konsekvens: Den 3. november beordrede forsvarschefen, at uidentificerede droner over militære baser skal bringes ned, når det kan ske sikkert. Den 7. november godkendte regeringen ca. 50 mio. euro til detektion og udstyr mod droner.
Stadig uafklaret: Hvem der fløj dronerne. Hverken drone eller pilot er fundet, og Belgiens militære efterretningstjeneste regner kun fysiske beviser som sikre.
Lukning bekræftet · droner hverken påvist eller afvistIngen gerningsmand identificeret
En eller to droner meldt inden for og uden for hegnet ved Flyvestation Karup
Omkring kl. 20 den 26. september 2025 oplyste Midt- og Vestjyllands Politi, at én eller måske to droner var set inden for og uden for hegnet ved Flyvestation Karup. Næste formiddag oplyste Forsvaret, at der i nattens løb var observeret droner ved flere af dets lokaliteter, uden at nævne hvilke.
Konsekvens: Det civile luftrum over flyvestationen blev lukket i en periode, hvilket fik ringe betydning, da der ikke er civil flytrafik i Karup.
Stadig uafklaret: I juni 2026 oplyste politiet, at droner over politikredsen hverken kunne be- eller afkræftes. Forsvarets evaluering beskriver to tilfælde ved unavngivne flyvestationer den dag uden at oplyse, om et af dem var Karup.
Droner observeret af myndighederneIngen gerningsmand identificeret
Droner meldt ved lufthavnene i Esbjerg og Sønderborg og ved Flyvestation Skrydstrup
Natten til den 25. september 2025 fik politiet anmeldelser om droner ved lufthavnene i Esbjerg og Sønderborg og ved Flyvestation Skrydstrup. Forsvaret oplyste, at der var observeret droner ved flere militære installationer, heriblandt Skrydstrup og Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro.
Konsekvens: Ingen af lufthavnene lukkede; politiet var til stede nær lufthavnene. Forsvaret henviste til operativ sikkerhed og oplyste ikke alle steder.
Stadig uafklaret: I juni 2026 oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi, at der ikke var fundet beviser for ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter. Forsvarets evaluering fra juni 2026 siger, at der i flere tilfælde var tale om droner på militære områder, men knytter dem ikke til disse steder.
Droner bekræftet af myndighederneTilskrivning som udtalt af den polske regering og NATO
Droner fløj ind i polsk luftrum under et russisk luftangreb på Ukraine
Under et russisk luftangreb på Ukraine natten til 10. september 2025 fløj droner gentagne gange ind i polsk luftrum; premierministeren oplyste om 19 krænkelser. Polen og NATO kaldte dem russiske droner; Rusland afviste at have sigtet mod Polen. Anklagerne fandt ikke sprængstof i de bjærgede droner.
Konsekvens: Fire lufthavne, bl.a. Warszawa Chopin, lukkede midlertidigt. Der faldt vragdele flere steder, og et hus blev beskadiget; ingen kom til skade. Polen bad om konsultationer efter NATO-traktatens artikel 4, og NATO annoncerede Eastern Sentry den 12. september.
Tiltag, som myndighederne har truffet efter dronehændelser. De er daterede og har kilder, men de er ikke hændelser: de har intet dronemærke og tælles ikke med.
· Danmark
Hele Danmark; EU-møder i København
Femdages forbud mod civil droneflyvning i hele Danmark under EU-topmøderne
Efter en uge med dronemeldinger ved lufthavne og militære anlæg forbød Transportministeriet civil droneflyvning over dansk territorium fra 29. september til 3. oktober 2025 omkring EU-møderne i København 1.–2. oktober. Statslige droneflyvninger, fx politiets og beredskabets, var undtaget.
Konsekvens: Overtrædelse kunne straffes med bøde eller fængsel i op til to år. Allierede sendte hjælp, bl.a. franske og svenske dronebekæmpelsesenheder og tysk udstyr mod droner. Politiet kaldte det den største politimæssige sikkerhedsindsats siden COP15 i 2009.
Medtaget til sammenligning: en tidligere sag med samme mønster af usikkerhed og forstyrrelse.
· Storbritannien
Gatwick Lufthavn i London
Droner observeret af myndighederneIngen gerningsmand identificeret
Gatwick standser flytrafikken i omkring 30 timer over tre dage efter droneobservationer
Historisk reference. Fra 19. til 21. december 2018 standsede gentagne droneobservationer nær banen trafikken i London Gatwick i omkring 30 timer i alt. Sussex Police konkluderede senere ud fra 109 troværdige vidner, bl.a. en pilot og lufthavnspoliti, at mindst to droner havde været i luften.
Konsekvens: Omkring 1.000 fly blev ramt, og over 140.000 passagerer blev berørt. Militært og privat udstyr mod droner blev sat ind, før lufthavnen åbnede igen. Politiindsatsen og efterforskningen kostede ca. 790.000 pund.
Stadig uafklaret: Hvem der fløj dronerne. Politiet lukkede efterforskningen i september 2019 uden sigtelser efter at have udelukket 96 personer af interesse og fandt intet tegn på, at en stat eller gruppe stod bag.
Nogle hændelser nævner jamming, nedtagning af droner eller dronebekæmpelsesenheder hos de involverede styrker og myndigheder. For det system, VAERN sammensætter, gælder:
Fang, skyd ned eller jam — kun efter et menneskes godkendelse.
VAERN fremstiller ikke effektorer. Partnere leverer under egne tilladelser og kun, hvor loven tillader det. Et menneske godkender hvert indgreb. Ved civile anlæg leverer VAERN luftbilledet, og myndigheder med hjemmel griber ind.
Trusseltyper
Seks typer dronetrusler — og hvad hver kræver af beskyttelsen.
01
Forstyrrelse gennem usikkerhed
En meldt drone nær en landingsbane kan standse trafikken i timevis, uanset om dronen siden bekræftes. Københavns Lufthavn stod stille i omkring fire timer i september 2025; ni måneder senere kunne politiet hverken påvise eller afvise, at der havde været droner.
Det kræver: Hurtig, dokumenteret verifikation fra mere end én sensortype, så en melding hurtigt kan bekræftes eller afvises.
Små droner, nogle gange flere ad gangen, er meldt over flyvestationer, et marineværft og kraftværker. I Kiel førte flyvninger over et marineværft til en efterforskning for mistanke om spionage; i Belgien sagde forsvarsministeren, at droner over flybasen Kleine-Brogel lignede en spionageoperation.
Ikke alle droner nær et følsomt anlæg er fjendtlige: I 2024 registrerede Trafikstyrelsen 206 dronehændelser med betydning for flysikkerheden, fx droner, der fløj for højt eller for tæt på lufthavne. De svære tilfælde er flyvninger, hvor dronens fører ikke kan identificeres eller kontaktes.
Små FPV-droner med en sprængladning bruges i stort omfang i krigen i Ukraine. Fiberoptiske varianter styres gennem et tyndt kabel og udsender intet radiosignal, så sensorer, der lytter efter radio, ikke kan finde dem. Droner med sprængstof har også nået en europæisk lufthavn: i august 2026 blev en fundet i fragtområdet i Leipzig/Halle; myndighederne har ikke oplyst typen.
Langtrækkende droner fra krigen i Ukraine er gentagne gange fløjet ind i NATO- og EU-lande; nogle bar sprængstof, fx en drone, der faldt ned på et litauisk øvelsesterræn i 2025, og en, der ramte en boligblok i Galați i Rumænien i 2026. Andre var ubevæbnede lokkedroner: Polsk anklagemyndighed fandt intet sprængstof i de bjærgede droner efter indtrængningen i september 2025.
Kystanlæg, havne og energianlæg på havet kan nås fra vandet, hvor landbaserede sensorer rækker kortest. I januar 2025 forsvandt de sidste af dronerne over Køge Havn ud over havet; i august 2026 blev en havdrone med sprængstof stoppet ved Rumæniens gasprojekt Neptun Deep.
Dansk politi modtog over 7.000 anmeldelser om mulige droner fra 22. september 2025; ifølge politiet drejede de fleste sig med stor sandsynlighed ikke om droner. I Belgien kom der 558 meldinger om mistænkelige droner fra september 2025 til januar 2026, og forsvarsministeren sagde senere, at mange var falske. En enkelt melding er svær at bekræfte eller afvise hurtigt, og det sikre valg er ofte at lukke.
Radar, passiv RF og EO/IR har hver især blinde vinkler, som de andre kan dække: fiberoptiske droner udsender intet radiosignal, og små, langsomme droner er svære at skelne fra fugle på radar. Detektionsudstyr kan også være ude af drift; se hændelsen i Oslo.
Ved et civilt anlæg går billedet til myndigheden med hjemmel; forsvaret handler under egen hjemmel. I begge tilfælde bør et menneske godkende hvert indgreb, og beslutningen bør kunne dokumenteres.
04
Sekunder tæller.
Sensorer, datalink, konsol og indgreb skal planlægges som én kæde før en hændelse — ikke kobles sammen undervejs.
Operatørkonsollen viser billedet og grundlaget bag det; et menneske godkender ethvert indgreb. I dag kører den på simulerede data.
04Grib indStyrke eller myndighed med hjemmel
Ved civile anlæg leverer VAERN luftbilledet, og myndigheden med hjemmel griber ind; forsvaret handler under egen hjemmel med effektorer fra autoriserede partnere.
Fang, skyd ned eller jam — kun efter et menneskes godkendelse.
VAERN fremstiller ikke effektorer. Partnere leverer under egne tilladelser og kun, hvor loven tillader det. Et menneske godkender hvert indgreb. Ved civile anlæg leverer VAERN luftbilledet, og myndigheder med hjemmel griber ind.
HAMMER er operatørkonsollen. Den nuværende demo bruger simulerede data og syntetiske scenarier; den fysiske sensor- og effektorkæde er ikke valideret.
Metode
Metode og rettelser.
Sådan laver vi siden: officielle kilder først, etablerede medier dernæst; resuméer med egne ord. Hver hændelse har to separate mærker — hvad myndighederne har bekræftet om dronerne, og om en myndighed har udpeget, hvem der stod bag. Vi gengiver kun en tilskrivning, som en myndighed selv har udtalt den. At en hændelse er med, betyder ikke, at en drone er bekræftet. VAERN var ikke involveret i nogen af hændelserne og påstår intet om, hvordan de kunne være forløbet anderledes. Siden gennemgås samlet med mellemrum; datoen øverst viser seneste gennemgang. Rettelser: info@vaernsystems.com.
Optagelseskrav
Mindst én officiel kilde eller to uafhængige etablerede medier.
Relevans for sikring af lufthavne, kritisk infrastruktur og militære anlæg i det lave luftrum.
Ingen privatpersoner nævnes.
Tilskrivning kun, som en myndighed har udtalt den.
Krigen i Ukraine er kontekst, ikke et krigskort. Ingen kort eller dækningsanalyser af danske anlæg — kun anlægs- eller byniveau.
Ændringer og gennemgange
Første offentlige udgave: hver post kontrolleret mod sine kilder; droneforbuddet under EU-topmødet står under myndighedernes tiltag og tælles ikke med. 17 hændelser fra 2018 til 2026.
Næste skridt
Er jeres anlæg eller enhed forberedt?
VAERNs rolle: site-survey, systemdesign til jeres anlæg eller enhed og integration af partnernes hardware og HAMMER-konsollen i én kæde. Den endelige konfiguration følger et site-survey.
Status: HAMMER-konsollen kører i dag på simulerede data. Den fysiske kæde fra sensor til indgreb er endnu ikke bygget eller valideret.